Vores perfekte amning: Part 3

Vores perfekte amning

Jeg har været så priviligeret at få lov til at dele smukke amme-billeder med mine følgere.

Der har været en Part 1, Part 2 og faktisk også en flaske-fortælling.

Nu er det på tide at dele billeder af MIT amme-eventyr og fortælle hvordan de sidste 2 amme-år har været.

Min perfekte amning

Amning
Vores perfekte amning

Til at starte med, inden Jónathan var født, ville jeg kun amme i 4 måneder. Dernæst 6 måneder. Og nu er vi oppe på 2 år. Det er lidt vildt hvordan man ændrer holdning til amningen, når man ser hvor meget ens barn nyder det. Nyder tætheden, omsorgen og den nærvær amning giver.

Amning
Søde lille-than <3

Det er ikke fordi jeg gerne vil amme for evigt, vel. Det er bare som om Jónathan aldrig bliver klar til at selv-afvænne. Og jeg er ellers rimelig klar til at stoppe.

Hvorfor vil jeg stoppe med at amme?

Jo, ser I, jeg får meget voldsom medicin. Eller – det BØR jeg få. Jeg gør det ikke lige i øjeblikket, netop fordi jeg stadig ammer. Jeg vil gerne være korrekt medicineret, men det kan jeg bare ikke helt når jeg stadig ammer som jeg gør.

Jeg er helt sikkert også træt af al den fucking nulren. Du ved hvad jeg mener! Den nipple der ikke ammes på, bliver nulret af helvedes til. Jeg er så klar til at få mine bryster for mig selv. Er det ikke også snart på tide? Snart på tide at det lille barn snart selv-afvænner. Stopper amningen så jeg kan få mine bryster tibage.

Heldigvis har jeg en masse billeder, så hvis jeg en dag kommer til at savne amningen, kan jeg bare tage et kig på dette indlæg. Så skal jeg nok få stillet min amme-sult …….. tror jeg.

Amning
Det har været en hyggelig tid <3

  Slut med amning – hva’ så nu?

Vi så vores snit til at stoppe amningen, da Jónathan skulle på weekend hos bedsterne.
Meningen var at jeg skulle overnatte der sammen med ham en enkelt nat, og så til Aalborg den anden nat. Men nu var muligheden for at stoppe med at amme, så jeg tog til Aalborg fredag og lørdag nat.

Han klarede det så fint, på sit første weekend-besøg uden mor og far og vi har ikke ammet lige siden.
Det er tre uger siden vi sidst har ammet.

Jeg var så fucking nervøs for, at nærheden og det tætte bånd mellem mig og Jónathan ville forsvinde, men det er slet ikke tilfældet.
Han putter ligeså meget nu, som han gjorde før og vi spooner hele tiden!

Jeg tror ikke Jónathan savner amningen. Jeg tror han har været klar til at stoppe længe, men har brugt brystet som nærvær. Det kan han jo stadig få, selvom han ikke ammer og det har han (og jeg) fundet ud af.

Det var helt klart den bedste beslutning for os <3

Kæmpe knus, klem og klap i måsen
// VIKTORIAGUDRUN

I kan følge med på facebook og instagram, hvor jeg poster billeder fra min hverdag og laver skide sjove stories.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.