Spørgsmål fra en skøn følger

Spørgsmål

Må jeg spørge om noget?

Læser din mor med?

Spørgsmål fra en skøn følger

Jeg synes det er skønt at få spørgsmål fra mine kære følgere. Det hjælper mig ligesom i gang med at skrive nye og spændende indlæg. For det er vel altid spændende at følge med i andre folks drama.

I denne omgang svarer jeg blot på de to spørgsmål der blev stillet i kommentarfeltet på “Tak fordi du minder mig på, hvor ubetydelig jeg er”Det gør jeg fordi det faktisk er nogle ret store spørgsmål og refleksionerne bag er mindst ligeså store.

Næsten hvert indlæg, hvori min mistrivsel og omsorgssvigt er inde over, ligger der store overvejelser bag. For jeg vil jo ikke gøre nogen kede af det, men nogle gange kan det ikke undgås. Især fordi jeg er som jeg er, grundet stor mistrivsel i mit barndoms-hjem, eller rettere sagt; mine være-steder.

“Læser din mor med?”

Jeg har lyst til at sige nej, men efter den seneste kommentar fra hende, som var her på bloggen, må jeg desværre erkende at min mor læser med.

Jeg tænker ikke at hun læser med på det hele. Der er aldrig kommet en kommentar til mine positive indlæg, såsom “De gode minder fra barndommen” eller mine indlæg hvor Jónathan er i fokus. Så jeg må gå ud fra at hun udvælger de indlæg, hvor hun ser en mulighed for at sætte sig selv i en offer-rolle. Hvor hendes onde datter skriver løgne og ikke inddrager HENDES side af sagen. Som jeg af logiske og gode grunde ikke kan.

Da jeg desværre ikke kan blokere hende fra bloggen, må hun jo læse med alt hvad hun vil. Og så kan jeg kun HÅBE at der ikke kommer flere kommentarer.

Hvordan forholder du dig til at hun måske læser med og har det været svært for dig at begynde og skrive om det?

Som nævnt foroven, så ligger der en hel masse overvejelser og refleksioner i mine indlæg, der omhandler andre end mig selv. Og jeg tager måske lidt for meget hensyn i mange indlæg. Mest fordi jeg er så bange for reaktionerne. Jeg har tre mindre søskende, hvoraf to af dem har jeg ingen kontakt med og har blokeret mig på de sociale medier. Det kan jeg desværre ikke gøre noget ved, men jeg tror simpelthen ikke på, at det er deres eget påfund.

Jeg overvejer om det er noget jeg kan forsvare i en evt debat, om jeg kommer til at gøre mere skade, end gavn og så tænker jeg en ekstra gang over hvilke personer indlægget omhandler.

Det var rigtig svært i starten, da jeg udgav det første indlæg omhandlende min barndom og teenage-år (det kan du læse lige her). Det var også her jeg fik en ærgerlig besked fra min stedfar og først dér blev jeg rigtig skræmt, nervøs og bange for flere ubehagelige beskeder. Der kom en lang pause på de indlæg. Men nu er jeg klar til at fortælle ærligt igen. Ærligt i takt med, at jeg håber der ikke kommer flere kommentarer, beskeder og mails.

Det er et stort skridt, at fortælle offentligt. At fortælle om det snavs, som de fleste familier og personer ønsker at holde hemmeligt. Men det her virker for mig. Jeg kommer ud med mine tanker, følelser og oplevelser. Det hjælper at skrive om det og det hjælper at blive bekræftet i, at jeg ikke er alene. At alle de dårlige oplevelser ikke har været normale og bekræftet i, at der skulle have været gjort noget da jeg var barn.

Hvis i har nogle spørgsmål:

Hvis I har nogle spørgsmål, i gerne vil stille mig, så vil jeg besvare dem i et indlæg.
Ønsker i at være anonyme, kan i sende dem til mig på instagram.
I kan spørge om ALT!

3 Replies to “Spørgsmål fra en skøn følger”

  1. Det er sjovt, at du lige skriver dette oplæg. Altså ikke “sjovt” sjovt, vel – men du ved jo om alle, at jeg ikke har åbnet for hele posen og har gjort mig en masse overvejelser omkring det, inspireret af lige præcis dig. Det er kun et par aftener siden, at jeg fik en sms fra min mor. Jeg har ikke skrevet noget om min barndom – fordi min mor læser med – men pludselig skrev hun, at hvis jeg havde brug for at skrive om det, så forstod hund et godt. Hun bad bare om at blive “advaret”. Jeg var ikke klar over, hvor meget det har tynget mig, men jeg med ét blev utroligt lettet. Det var som at få hendes accept af, at der er noget at bearbejde – en virkelig stor besked at modtage…. Nå, det ville jeg lige dele med dig. Og så rose dig for et stort, smukt arbejde, som du gør med dig selv og bloggen ❤️ knus

  2. Jeg er ny følger, men jeg hat læst en del af dine indlæg. Du er virkelig for sej! 👏
    Jeg har læst mig frem til, at din mor var med til din fødsel. Hvordan kan det være at i mistede kontakten herefter? Havde i fået ‘talt ud’ på dette tidspunkt? ❤

    1. viktoriagudrun siger: Svar

      Hun var hjemme i min lejlighed, mens jeg fødte Jónathan.
      Vi har ikke talt sammen siden han var 4 måneder og har aldrig fået talt ud.
      Jeg ser frem til at besvare dit spørgsmål og uddybe, hvad der faktisk skete, siden vi ikke er i kontakt den dag i dag 🙂 <3

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.