Hverdagen hos os

Hverdagen

Jeg har fået et godt råd, og det er at skrive ned alt det jeg gerne vil nå i løbet af dagen, men også alt det jeg HAR nået. For mange gange, når man har en øv-dag, kan det føles som om man slet ikke får ordnet noget fornuftigt. Det kan være vasketøj, opvask eller andet. Men der er mange andre ting, som vi gør helt automatisk, som også fortjener ros. Nemlig de helt små hverdags-ting, som egentligt holder os i live – som at trække vejret, haha.

Dette indlæg tager udgangspunkt i en hverdag, hvor jeg IKKE er psykisk dårlig. Altså en helt almindelig hverdag, hvor jeg ikke tænker på at være, eller føler mig, syg.

Hverdagen starter mellem kl. 6.30 og 8.00

Ja, vi er så heldige, at Jónathan sover “længe”. Når han putter med mig, kan han snildt sove til klokken 8 eller 8.30. Vi står op, laver kaffe og spiser morgenmad. Eller ……. drengene spiser morgenmad. Jeg er alt for dårlig til at huske at spise fucking morgenmad. Jeg ved ikke om det bare er fordi jeg ikke orker det, i ved?

Efter morgenmaden er spist, kommer Jónathan i noget tøj og det kan vi godt bruge en god halv time på. Han er simpelthen så morgenfrisk og jeg elsker det!
Der var lige en periode, hvor jeg blev nødt til at tage mig sammen. For jeg er bestemt ikke morgenfrisk og jeg kunne mærke at mit humør smittede af på Jónathan om morgenen. Altså blev Jónathan irriteret og mere umulig end vanlig. Mit lårte humør havde simpelthen smittet af på min 2 årige dreng. Føj mor.
Så jeg tog mig sammen og nu tvinger jeg smil og glæde frem (næsten) hver morgen. For de der A-mennesker er sgu noget af det mest uskyldige på denne jord <3
Tue er i øvrigt også et morgenmenneske. Jeg hadede det i starten, men jeg har lært at elske det, for sådan er Jónathan jo også.

Hvem afleverer i vugger?

Som regel er det Tue der afleverer. Han skal alligevel ud og cykle. Han møder klokken 10 mandag og onsdag, så der afleverer han og jeg får sovet efter nattevagt. Tirsdag, torsdag og fredag møder Tue tidligt, klokken 8, og hvis jeg ikke har været på arbejde natten forinden, så afleverer jeg. Så kan Jónathan nemlig være så heldig at først blive afleveret klokken 9. Det er de små glæder, når man bliver forældre – at kunne aflevere sent og hente tidligt.

De dage hvor Tue møder tidligt og jeg lige er kommet hjem fra nattevagt, får Jónathan nogle lange dage. Så er han som regel ovre i vuggestuen klokken 7.30 og bliver først hentet klokken 16. Det svinger lidt om det er mig eller Tue der henter på de dage, for hvis jeg alligevel er vågnet før tid, så kan jeg ligeså godt hente Jónathan inden klokken 16. Men igen, det er som regel Tue der henter på de dage hvor jeg skal sove og så i nattevagt igen.
Vi har faktisk fundet os nogle rigtig fornuftige løsninger.

Jeg er hjemme, hvad fuck skal jeg nå?

Ja, selvom man måske skulle slappe lidt af og nyde sine fridage falder på en hverdag, så er det sjældent at man kan se forbi det rod der hersker i hjemmet. Jeg, som de fleste andre mødre og kvinder, kan ikke slappe ordentligt af, når mit hjem ligner en forpulet svinesti.

Hverdagen
Jeg tager altid først den ene halvdel og så en pause.

Jeg starter derfor (oftest) med at vaske halvdelen op og lade det stå til tørre indtil det er helt tørt og jeg kan tage den anden halvdel af opvasken – smart, ikkå. Så smider jeg en vask over og skynder mig hurtigt at tage legetøj op fra gulvet.

Hverdagen
Min vasketøjskurv er fandme ALDRIG tom.

Jer der følger med på Instagram har måske allerede luret at vi er dårlige til at rydde ud i alt Jónathans legetøj, haha. Han har alt for meget (måske vi skulle sælge ud af det på Børneloppen?).

Medmindre jeg skal på nattevagt samme nat, så bruger jeg dagen på at rydde op og så henter jeg Jónathan klokken 14 eller sådan noget. Der er mange dage hvor han kun har 5 timer i vuggestuen, men det passer os meget fint. Han nyder de 5 timer og jeg får ordnet hjemmet.
Hvis jeg skal i nattevagt, så sover jeg lige 3-4 timer, tager en turbo-oprydning og så henter jeg Jónathan mellem 15 og 15.30. Jeg har så dårlig samvittighed over at lade ham være i vuggestuen, mens jeg bare ligger herhjemme og bobler.

Faktisk endnu en ting jeg vil begynde at nå i løbet af dagen; at sidde en time eller to og arbejde på bloggen. Fornuftigt synes jeg! Jeg kunne gøre det i mine nattevagter, men dér har jeg bare mere lyst til at sidde og glo film og squatte, haha.

Eftermiddag / aften

Eftermiddagene er altid hyggelige. Jónathan er kommet hjem, far er kommet (eller er på vej) hjem og vi ser lidt tegnefilm, spiser en is eller hjælpes ad med at rydde de sidste sager op fra gulvet. Jónathan hjælper bare med at rode det hele til, så det er lidt løgn når jeg siger at vi hjælpes ad med at rydde op.

Der sker ikke det helt vilde hos os om eftermiddagen. Vi slapper fuldstændig af og prøver at følge med vores krudtugle.

Klokken 17 eller 17.30 laver vi aftensmad og Jónathan er så småt begyndt at hjælpe til. Han er i hvert fald ivrig efter at hjælpe med at dække bord og sådan. Han er så fucking mega sød altså.

Efter aftensmaden, hvor Jónathan naturligvis ikke vil sidde stille, begynder jeg så småt at gøre mig klar til arbejde. Klokken 19 laver jeg en kande kaffe og så er min taske ellers pakket og klar. Klokken 20 cykler jeg (eller tager bussen) og dér bliver Jónathan så puttet. Ja, vi kunne måske putte ham klokken 19, men så tager det alligevel 30-45 minutter at putte ham. Puttes han klokken 20 tager det kun 5 minutter og så kan det jo være det samme i sidste ende.

Klokken 20 er jeg smuttet og så starter min vagt ellers klokken 21.

Det var så den dag. Helt uden øv.

Kæmpe knus, klem og klap i måsen
// VIKTORIAGUDRUN

I kan følge med på facebook og instagram, hvor jeg poster billeder fra min hverdag og laver skide sjove stories.

2 Replies to “Hverdagen hos os”

  1. Jeg har også konstant dårlig samvittighed over at Villy er i vugger når jeg er på barsel.
    Morgen: Vågner skide træt efter lortenat, kan ikke vente til han er ude af vagten kl 9 og jeg måske kan tiltuske mig en lur med baby.
    Middag: Hvornår kan jeg hente ham? Hvad orker jeg?
    Eftermiddag: Hvornår skal han i seng?! Jeg oooorker ikke mere 🙈

    Repeat.

  2. Fuck rod og ting alle steder – du er stadig verdens bedste mor (og Viktoria❤️).

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.