Mine tvangstanker

tvangstanker

Tvangstanker er uhyggelige, men også helt individuelle.

Jeg vil prøve at beskrive, hvad tvangstanker er for mig og hvordan de kommer frem.

Din største frygt

Nu vil jeg ikke gøre dig angst, vel. Men prøv at tage din aller største frygt og forestil dig at den er virkelig. Det er svært, ikke? For vi er jo rationelle mennesker alle sammen, og vi ved sgu da godt at der ikke er nogen der kidnapper vores børn, sprætter os op levende eller voldtager os i eget hjem.

Os med tvangstanker, skelner ikke mellem hvad der er virkeligt og hvad der ikke er. For mig er mine tvangstanker ligeså rationelle, som at der skulle regne i september måned.

Din største frygt bliver vist i dit hoved på repeat. Igen og igen og igen skal du se billeder af dit barn blive lemlæstet. Din krop fryser, du ryster og du forsøger at finde de bedste redskaber indenfor rækkevidde, så du kan redde dit barn. Så din søn ikke skal lide, sådan som du forestiller dig at han gør.

Dette er én af mine tvangstanker.

OKAY – PAUSE! Jeg lukker den lige nu, og vender tilbage. For jeg kan mærke at jeg bliver totalt trigget, af at skrive dette.

…………………………………………………………………………….

Så er jeg tilbage.

Tvangstanker er ligeså virkelige, for den der sidder i det, som enhver anden virkelighed er for alle andre. Giver det mening?

Tvangstanker er individuelle

Jeg kan faktisk ikke helt forklare de forskellige former for tvangstanker, for jeg kender kun min egen. Jeg ved at jeg bliver uhyggeligt ramt af dem om aftenen og hvis Jónathan ikke er i nærheden. Nogle gange kommer de snigende selvom jeg ligger og holder om ham om natten. Altid om natten. Oftest når jeg skal sove.

De gør fysisk ondt. Jeg bliver urolig i hele kroppen, kan mærke min puls stige. Og i nogle tilfælde går jeg i panik og er ved at besvime. Min krop kan ikke klare det her. Jeg kan ikke klare det her.

Medicinen burde tage det værste, men nogle gange er det som om min medicin ikke virker og jeg får det som i “gamle dage” igen. Jeg får det af helvedes til, jeg har humørsvingninger, jeg bliver aggressiv og jeg kan slet ikke samle mine tanker. For mine tanker flyver rundt og overdøver endda de stemmer jeg har i hovedet. Både de dårlige og gode stemmer. Så jeg har lige pludseligt ingen til at tale mig til ro. For det har jeg én stemme der gør. Hun beder mig om at trække vejret, være i nuet og huske på hvor godt vores søn har det. For han har det fandme som blommen i et æg.

Tvangstanker er uvelkomne indre billeder, af din aller værste frygt.

Det kan være hvad som helst.
Du kan være bange for at miste en nær, og derfor forestiller dig vedkommendes død om og om igen.
Du kan være bange for at selv dø, og derfor spiller dit hoved dig forskellige scenarier, hvori du dør.

Så uvelkomne og uhyggelige. For nogle gange kan du ikke skelne mellem hvad der er virkeligt og hvad der ikke er. Nogle gange er dine tvangstanker så kloge, at de lader som om de er virkelige.

Det samme gør sig gældende med skizofrenien og dertilhørende psykoser. Man kan ikke skelne mellem sin egen virkelighed og hvad der er virkeligt for andre mennesker. Men nu er vi pludseligt ud over tvangstanker og mere ovre i psykoserne.

Kæmpe knus, klem og klap i måsen
// VIKTORIAGUDRUN

I kan følge med på facebook og instagram, hvor jeg poster nye indlæg og laver skide sjove stories.

 

2 Replies to “Mine tvangstanker”

  1. Kære ViktoriaGudrun.

    Tak for et gribende og ærligt indblik i dit aller inderste. Du er sej og modig, og det er så lærerigt at følge med hos dig.

    Det lyder som om, at dine tvangstanker kommer på de samme tidspunkter og i samme situationer, som mine angstanfald – så jeg kunne fysisk mærke dine ord, mens jeg læste dem.

    Tror egentlig bare, at jeg ville sende dig en virtuel krammer ❤️

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.