Er jeg stadig Viktoría?

Viktoría

Det er et svært spørgsmål og jeg er sikker på at alle stiller sig selv det spørgsmål før eller siden. Hvem er jeg? Er jeg stadig mig?

Hvorfor skulle jeg ikke være Viktoría?

Ja – hvorfor ikke? Hvorfor føler jeg mig som en anden? Som en person uden indhold, som et menneske uden karakteristiske personlighedstræk. Jeg føler mig nogle gange som en tom skal. Alle de følelser jeg kunne rumme, alle de tanker jeg kunne have, alle de versioner af Viktoría jeg gemte på.

Der er meget jeg ikke genkender. Jeg kan ikke finde dele af mig, som jeg ellers har elsket ved mig selv.
Min sarkasme, min humor, min positivitet. Jeg savner de sider af mig selv og jeg kan ikke finde dem. Jeg søger og søger indeni mig selv, men det er som om de er pakket væk.

Tak til medicinen. Tak for lort medicin.

Det må vel være derfor, at jeg ikke føler mig som Viktoría mere. Det MÅ være medicinen.

Øget dosis

Viktoría
Av av – øget dosis

Vi blev nødt til at øge dosis. Og i takt med dette, er der flere og flere personlighedstræk der “forsvinder”.
Min veninde sagde til mig, at hun stadig syntes jeg var sjov. Jeg synes det bare ikke selv. Det betyder utroligt meget at høre, at man stadig er noget, især når man føler at det noget ikke er en del af éns personlighed længere.

Men hvor er det henne? Hvor er min humor?
Jeg ved det sku ikke folkens. Jeg ved ikke hvor jeg er henne efterhånden.

Identitetskrise

Er det for tidligt at have en identitetskrise som 26 årig?

Eller er det normalt, i og med at jeg har skizofreni og derfor har været inde og ude af identitetskriser hele mit liv?

Jeg ved jeg er en god mor, en god kæreste, en god datter og en god sygeplejerske. Men hvad kan jeg selv? Er jeg stadig sjov? Har jeg stadig en positiv effekt på folk omkring mig?
Det er som om alle mine følelser er dæmpede og jeg kan ikke længere fornemme ……. noget. Jeg kan end ikke afslutte denne sætning.

Beklager dette forvirrende og rodede indlæg.

Jeg håber jeg finder mig selv igen og jeg skal nok holde Jer opdaterede, når jeg engang gør <3

Kæmpe knus, klem og klap i måsen
// VIKTORIAGUDRUN

I kan følge med på facebook og instagram, hvor jeg poster nye indlæg og laver skide sjove stories.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.