Én underretning rigere

Underretning

… og det er faktisk OK.

Lad mig starte fra begyndelsen

Som de fleste af jer er bekendt med, så går jeg i behandling på psykiatrisk afdeling for PTSD. Dog er jeg snart afsluttet i dette team, for at kunne starte op i noget der hedder OPUS – center for Skizofreni.

Desværre, for mig, er det sådan at min psykiater er underlagt skærpet underretningspligt. Jeg har svær skizofreni og derfor er kommunen nødt til at kende til Jónathan og stå klar med ressourcer, hvis vi skulle have behovet.

Nå, men min psykiater fortalte mig at hun blev nødt til at sende en såkaldt underretning til kommunen. Alle mine alarm-klokker begyndte at ringe. Jeg begyndte at hyperventilere og rejste mig op fra min ellers så behagelige stol. Jeg styrtede hen til døren og rystede mens jeg panisk forsøgte at forstå, hvorfor hun mente jeg var en dårlig mor. Jeg kunne ikke få det til at hænge sammen. Hvad i alverden har jeg dog gjort forkert?

Hun prøvede at forklare mig, hvad en underretning indebar, men jeg ville ikke lytte. Ikke høre på hvad hun havde at sige og bestemt ikke tro på, at hun kun ville mig det bedste.

Panikangsten ramte mig. Den ramte mig hårdt. Jeg græd og tiggede hende om, at stoppe med at tale om min søn. Jeg bad hende stoppe med at tale om ham, da det er hvad der udløser min angst. Angst for at miste min dreng, angst for at jeg ikke er en god mor, angst for at han bliver fjernet.

Panik, svedetur, ukontrollerbar gråd, ryste-tur og til sidst besvimelse. Panikangst – hej med dig.

En samtale med Tue, psykiater og psykolog

Inden denne underretning skulle sendes, ville min psykiater lige se Tue an. Forståeligt nok – han er en fræk fyr.
Jeg havde jo gået hjem efter den indledende “underretnings-samtale”, og troet at nu ville de fjerne Jónathan. I mit hoved var det, uden pis, sådan det ville ende og at det var dét psykiateren ville med den fucking underretning.

Det var selvfølgelig ikke sådan det var gået. Der var aldrig blevet sagt noget, om at Jónathan ikke skulle bo hos os mere. Men jeg husker det anderledes. Jeg kan se for mig, min læges ansigt og hendes læber bevæger sig og fortæller mig at nu skal Jónathan ud til en anden familie.

Det er hvad jeg ser og hører i mit hoved. I min egen virkelighed.

Det var ikke sådan samtalen var gået.

Tue og jeg kommer ind til samtalen med psykiateren, og til min store overraskelse er der endnu et menneske på kontoret.

Hvem er hun?
Hvorfor er hun her?
Er det hende der skal tage Jónathan?
Det er et fucking bagholdsangren Viktoría.
BLIV VRED.

Og jeg blev vred. Meget vred. Men jeg sagde det til de tre andre i rummet; Tue, psykiateren og psykologen. De syntes det var godt at jeg fortalte dem hvad jeg følte, for selvfølgelig var jeg vred. Det er da aldrig rart at få ordet underretning smidt i hovedet. Hvorfor er det egentligt som et bandeord? Hvorfor er det så negativt ladet et ord? Ja, fordi det indebærer at der er nogen der bekymrer sig for dit barn. Der er nogen der bekymrer sig så meget om Jónathan, at de vil sikre sig, at min skizofreni aldrig “går ud over ham”.

En underretning

Min første og forhåbentligt eneste underretning, blev sendt af sted fra psykiatrien og til kommunen.

Den er blevet sendt, da jeg skal have alle de ressourcer til rådighed, som kommunen kan tilbyde. Jeg skal kunne trække stikket, hvis der er behov for det, og vide at Jónathan altid er i trygge hænder.

Vi skal til samtale her i august. Vi skal ind og snakke med en sød dame, som sagde at hun intet akut kunne se i vores journal, så nu skulle vi lige mødes og tage os en uformel snak. Tue, Jónathan, mig og kommune-damen. Sjovt hvordan man siger “damen”, hun har sikkert været på vores alder. Men man forbinder vel som regel kommunen med sure, gamle kællinger.

Det er ikke så galt endda

Hvor ville jeg ønske at der var nogen der havde sendt en underretning dengang jeg var barn. Så havde jeg måske kommet til en aflastnings-familie, som jeg så inderligt ønskede. Jeg husker sågar at have bedt min mor om at hjælpe mig med at finde sådan en familie til mig. Jeg var 12 eller 13 på det tidspunkt.

Tænk hvis uheldet nu skulle være ude og jeg ikke kunne styre psyken. At jeg manglede sygdoms-indsigt, at jeg levede i en anden virkelighed (som jeg gør uden medicinen – åbenbart). Tænk nu hvis jeg pludselig ikke kan stoppe mig selv i at gøre noget der ikke bare kunne skade mig selv, men også mit barn.
Hvor er det godt at vi har muligheder. Vi har hele Københavns Kommune og Psykiatrien til rådighed og til hjælp. For slet ikke at tale om eget netværk af familie og venner.

Tue og jeg har heldigvis aftalt, hvad der vil ske hvis jeg nogensinde bliver SÅ psykotisk, at jeg kunne være til potentiel fare for Jónathan. Og det er simpelthen at Tue får fuld forældremyndighed og vi flytter fra hinanden. Det er jeg helt afklaret med. Det har jeg det godt med. For jeg stoler ikke på nogen anden, lige så højt som jeg stoler på Tue. I hvert fald ikke når det kommer til Jónathan.

Min øjesten, mit mirakel, mit liv.

Underretning
Sultne dreng – spiser altid <3

 

 

 

Underretning
Han er lille Jónathan evig-glad <3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Underretning
Denne gang er det MIG der spiser! Muhahahah.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kæmpe knus, klem og klap i måsen
// VIKTORIAGUDRUN

I kan følge med på facebook og instagram, hvor jeg poster nye indlæg og laver skide sjove stories.

 

 

 

 

 

 

 

 

8 Replies to “Én underretning rigere”

  1. Hvor ville det være dejligt hvis der fandtes et andet ord for underretning som lugtede lidt mere af hjælp end af bagholdsangreb. For jeg er 100% enig en underretning er som regel altid negativ overfor forældrene men selvfølgelig skrevet for at hjælpe børnene. Dejligt at du får den hjælp du har brug for.

    1. viktoriagudrun siger: Svar

      Helt enig! Det skal ikke hedde underretning, men slikkage! Det navn er jeg med på, haha.
      Jeg ville sådan ønske at der var flere der ville tage imod det som værende en hjælp og udnytte de ressourcer kommunen vil stille til rådighed i forbindelse med underretningen.

  2. Du er for sej, bare sej❤️

    Vi ses på torsdag.

    Hilsen en anden kommune dame😂

  3. Cecilie Mortensen siger: Svar

    Du er virkelig bare så god. Du forstår det slet ikke og din konklusion skriger bare af rummelighed selvom det måske er det du føler dig mindst <3

    1. viktoriagudrun siger: Svar

      Jeg tror du har ret. Jeg forstår det ikke :p
      Det er mærkeligt, men jeg føler virkelig ikke at jeg er rummelig.

      Utroligt hvordan du alligevel kender mig <3

  4. Du er så rummelig! Og så i en situation som denne… Jeg synes det er mega sejt, at du kan være det! I det hele taget er du ret sej på mange måder <3
    Kh Christina

  5. Årh hvor dit indlæg rammer mig hårdt, Vik. Jeg blev så rørt og frustreret på samme tid. Hvor er det stort af dig, at du er kommet til den efterrefleksion. Jeg sidder stadig fast i første indtryk af ordet “underretning”.

  6. […] indlægget “Én underretning rigere” er mit hidtil mest læste indlæg. Over 3.500 personer har været inde og læse det, hvilket gør […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.