En opfølgning på vores UNDERRETNING

Opfølgning

Eftersom indlægget “Én underretning rigere” er mit hidtil mest læste indlæg. Over 3.500 personer har været inde og læse det, hvilket gør at jeg nu laver denne opfølgning.

Er i spændte?

Underretningen

Til Jer der ikke fik læst indlægget (selvom jeg er sikker på du har læst det), kommer der et hurtigt resumé.

  • Jeg bliver diagnosticeret skizofren.
  • Jónathans trivsel kommer i fokus.
  • Behandlere har skærpet indberetningspligt.
  • Jeg bliver hidsig.
  • Jeg falder ned.
  • Kommunen ringer og snakker.
  • Kommunen ringer til vuggestuen.
  • Min lille familie og jeg tager til møde hos kommunen.

Sådan – er det ikke et fint resumé?

Nervøs, bange, rolig

Sikke en kombi, ikkå? For det var de følelser der fyldte meget hos mig, på selve møde-dagen. Jónathan og Tue var selvfølgelig med og Jónathan sagde hej til alle de ansatte. Det fik han bananer og tegne-ting for. Hvor er det fucking lågsus at være et barn. Gratis mad og gratis legetøj. Når jeg hilser på fremmede kigger de bare på mig som var jeg en blond, lalle-glad idiot.

Jeg var nervøs, for hvad hvis min diagnose allerede havde stemplet mig?
Jeg var bange for værste udfald – at Jónathan på én eller anden måde skulle i aflastning.
Jeg var rolig fordi jeg havde min Tue.

Selve mødet

Det hele foregik meget stille og roligt. Vi kom ind i et lokale, som havde legetøj til min delle, og ellers en masse stole. Tue troede med det samme at det var fordi der skulle være mange mennesker. Men det var der ikke – der var os tre og hende der skulle snakke med os. Altså var vi kun tre voksne og så Jónathan. Han legede og man kunne virkelig se på ham, at han absolut trivedes.

Min dreng er social, udadvendt, glad, empatisk, omsorgsfuld og generelt et super skønt barn. Det kunne “kommune-damen” sagtens se.

Lad os kalde “kommune-damen” for Sabine. Det hedder hun ikke, men er det ikke et OK navn?

Sabine læste hele underretningen op og den var absolut positiv. Man kunne tydeligt høre, at min behandler ikke har lavet denne underretning af bekymring for mit barn, men netop fordi hun har skærpet indberetningspligt. Det var rart at mærke tilliden igennem det skrevne.
Derefter havde Sabine nogle rutine spørgsmål, hvor Tue og jeg kunne uddybe de forskellige “problemstillinger” der stod beskrevet i underretningen. Sabine var meget rolig og det smittede af på mig.

Jeg svarede, som altid, ærligt på alle hendes spørgsmål, som for det meste gik ud på hvordan kommunikationen mellem Tue og jeg var. For det kan være ekstremt svært for pårørende til personer med skizofreni at dele ud af deres frustrationer eller bekymringer. Al kritik bliver oftest modtaget som noget negativt eller personligt angreb. Nogen gange tænker jeg, at det må være fucking svært for Tue at være i det her stormfulde forhold. Andre gange tænker jeg “Hvorfor er du overhovedet sammen med mig?” 

Men jeg ved godt hvorfor han holder ud. Fordi jeg er fucking grinern og mega lækker – amirite?

Til slut, spurgte jeg Sabine hvilke tilbud kommunen kunne tilbyde.
Hun svarede at det ville være noget familie-terapi, som overhovedet ikke er relevant for os. Jeg kan godt forstå det kan være brugbart for mange andre par i vores situation, men ikke for os. Vi fortæller hinanden alt. Vi er gode til at fortælle hinanden hvad den enkelte har brug for, lyst til og mangler. Jeg mere end Tue.

Hvad skal der så ske nu?

Opfølgning
Afgørelsen

Det kommer ikke som en overraskelse, vel? Ikke for mig. For der er intet belæg for at Jónathan skal følges yderligere. Vi er absolut de bedste forældre for Jónathan og han er det mest perfekte barn for os.

Der gik lige akkurat en uge og så var vi afsluttet. Der kom en lang besked i e-boks, der beskrev HVORFOR Jónathan ikke skulle følges yderligere.

Pyha – sikke en lettelse.

Det er aldrig rart at modtage en underretning, men jeg synes at det lyder så farligt – hvilket det ikke er! Det er en hjælp, et tilbud til hjælp, med barnets trivsel i fokus. Hvordan kan det faktum, at folk bekymrer sig om dit barn og dets trivsel nogensinde være en dårlig ting?

Tak for denne gang Sabine – vi ses sgu aldrig igen 😉

 

Kæmpe knus, klem og klap i måsen
// VIKTORIAGUDRUN

I kan følge med på facebook og instagram, hvor jeg poster nye indlæg og laver skide sjove stories.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.