Abstinenser – det er fandme noget jeg får

abstinenser

Abstinenser

Ja, man skulle næsten tro at jeg havde ét eller andet form for misbrug, når man læser denne titel. Og det har jeg måske også? Jeg tager anti-psykotisk medicin og hvis jeg glemmer at tage dem, får jeg abstinenser.

Det er pisse ærgerligt at jeg skulle opdage disse abstinenser, mens jeg var på arbejde.

Jeg havde bevidst ikke taget mine piller, da jeg skulle i aftenvagt efter nattevagt på mit bi-job. Jeg tog ikke pillerne til natten, for jeg må ikke sove på arbejde og pillerne gør mig ekstremt træt og de skal tages lige inden jeg går i seng. Jeg tog dem ikke inden min aftenvagt på hospitalet, for jeg var pisse bange for at ikke kunne fungere på arbejde. Jeg tog dem ikke da jeg kom hjem fra nattevagten, da jeg var bange for at ikke kunne vågne – og dermed komme for sent til min aftenvagt. Jeg ville bare ikke komme for sent eller være for træt.

15:30 og pisse frisk

Da jeg mødte ind, var jeg pisse frisk. Jeg var klar, parat og virkelig motiveret. Jeg elsker mit arbejde og jeg skulle i vagt med de dejligste sygeplejersker. Jeg var ét stort smil, frisk, oppe og køre, vågen.

Klokken 17 – eller deromkring, begyndte jeg at få det mærkeligt. Jeg begyndte at svede, selvom jeg frøs, jeg blev svimmel, bleg, tung, træt, forkvalmet og sløv. Hvad fanden sker der? Er jeg blevet syg?
Jeg blev rastløs, og det var bestemt ikke rart. Jeg blev glemsom, sulten, tørstig og manglede noget.
Jeg drak noget kaffe for at komme op i gear. Det virkede ikke. Hvad fanden sker der?

Og så gik det op for mig. Det må være abstinenser, fordi jeg ikke har taget min afhængigheds-dannende medicin. Abstinenser. Shit mand. Jeg havde det helt af helvedes til.
Heldigvis arbejder jeg på et hospital og kunne tage halv dosis – altså 5 mg Olanzapin. Der gik lige akkurat 30 minutter og så var jeg færdig.

Virkningen af anti-psykotika

Jeg har aldrig rigtig mærket virkningen af min medicin, netop fordi den tages inden jeg lægger mig til at sove om aftenen. Jeg har aldrig fuldt ud oplevet, hvordan det føles når de begynder at virke.

Det gjorde jeg på arbejde.

Jeg blev med ét træt. Færdig, trist, ked af det, skamfuld og desværre ikke i stand til at varetage mit arbejde.
Min mentor gav mig tid til at lige gå ind og sidde for mig selv, så jeg kunne samle mig, men intet virkede. Jeg måtte tage hjem klokken 20. Jeg måtte tage hjem og bare være. For jeg var ikke “træt-træt”, I ved. Jeg var udmattet.
Udmattet fordi abstinenserne havde været hårde, udmattet fordi jeg tog mine piller. Fucking træt og ugidelig.

Heldigvis har jeg verdens dejligste kollegaer og de kunne sagtens forstå hvorfor jeg blev nødt til at sige fra.
Min mentor sagde endda at det var det bedste sted, at lære lektien. For det ER jo et hospital og personalet er netop uddannet i, at være omsorgsfulde og rummende. Heldigvis var der heller ikke travlt.

Jeg blev faktisk nødt til at melde mig syg dagen efter også. For jeg kunne ikke. Jeg ved ikke hvad det var jeg ikke kunne, jeg kunne det bare ikke.

Uden medicin og på medicin

Jeg var så glad. Jeg var frisk, glad og smilende. Jeg var ikke på min medicin og jeg havde det godt. Jovist – mine tanker spænede rundt i mit hoved og jeg kunne ikke finde ro i kroppen, men jeg var bare så glad. Jeg nød at være glad og frisk. Jeg havde helt glemt hvordan det var at være medicin-fri og jeg nød det. Det var dog ikke før jeg havde taget de 5 mg Olanzapin, at jeg vidste at jeg havde været så glad. At jeg havde været “gamle Viktoría” igen. Boblende, sprudlende, energiske og glade Viktoría.

Viktoría med skizofreni.

Alt dette blev dæmpet 30 minutter efter jeg havde taget pillen. Jeg blev deprimeret og udmattet. Jeg følte ikke så meget, eller i hvert fald ekstremt dæmpet. Meget dæmpet i forhold til når jeg er medicin-fri og dermed føler alting dobbelt så stærkt.
Jeg blev vemodig. Jeg savner nemlig “gamle Viktoría” engang imellem. Og det er der ikke noget at sige til, eftersom det er hende jeg har været i 25 år.

Men min rationelle side, ved godt at jeg har det bedre på medicinen. Jeg vil bare gerne have glæden også. Energien, som forsvinder når jeg tager mine piller. Jeg savner min energi.

Fantastiske kollegaer

Abstinenser

abstinenser

Jeg er så heldig at have sådanne dejlige kollegaer, der rummer og forstår. Der stadig ikke er skræmte af min diagnose, men netop sikrer sig at jeg er OK.
Det er sådanne mennesker jeg elsker at have i mit liv. Kollegaer som gør det nemt at være åben omkring min sindslidelse og vanskeligheder. Det er beskeder som disse, der gør at jeg har lyst til at være åben, og det er helt klart noget der gavner mig. For hvis ikke de vidste hvad der foregik, hvilke tanker havde de så gjort sig da jeg blev skidt tilpas?

Tak for Jer <3

I kan følge med på Facebook, hvor jeg poster nye indlæg og Instagram, hvor jeg deler ud af min hverdag i billeder og laver sjove stories ❤

One Reply to “Abstinenser – det er fandme noget jeg får”

  1. Kæmpe krammer seje dig

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.